Select Page

Whey Protein, også kaldet valle protein på dansk, er den mest kendte og mest anvendte proteintype i proteinpulver. Det udvindes, som navnet indikerer, fra valle, som er en væske der opstår som et biprodukt af mælkeproduktion.

Hvorfor er valleprotein så populært?

Flere studier og undersøgelser har vist at protein udvundet fra valle er af høj kvalitet. Det indeholder alle de vigtige aminosyrer, og er let for fordøjelses systemet at nedbryde.

Derudover er valleprotein et effektivt supplement til muskeludvikling. Som kroppen bliver ældre falder muskelmassen, og fedtprocenten stiger. Denne (uheldige) udvikling kan dog begrænses og modarbejdes gennem styrketræning og en kost bestående af højkvalitets protein, optaget gennem kost og/eller protein supplementer.

Især valleprotein er et effektivt protein supplement, da det har et højt indhold af leucine, som er en special type aminosyre. Det er derfor godt til at forebygge den naturlige nedbrydning af muskelmassen som kommer med alderdom, og sikre en stærkere krop, der også ser pænere og yngre ud.

Sundhedsfordele ved valleprotein

Kan hjælpe med vægttab

Indtagelse af protein, er en kendt strategi til vægttab.

At indtage valleprotein kan hjælpe med vægttab ved at

  • Nedsætte appetit, og derved reducere kalorieindtag
  • Forhøje dit stofskifte, og derved forhøje kalorieforbrændingen
  • Hjælpe med at bibeholde muskelmasse under vægttab

Valleprotein har i øvrigt vist sig at være mere effektivt til vægttab, end andre proteintyper.

Forebyggelse mod for højt blodtryk

Højt blodtryk er en af de førende risici faktorer for hjertesygdomme.

Adskillige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem forbrug af mælkeprodukter og nedsat blodtryk. Årsagen til at mælkeprodukter kan nedsætte blodtrykket er såkaldte ACE-hæmmere, som er bioaktive peptider. ACE-hæmmere er tilstedeværende i valleprotein, hvorfor det kan hjælpe med at forebygge højt blodtryk.

Hjælper på Type 2 diabetes

Type 2 diabetes er en sygdom der opstår pga. forhøjet blodsukker og en nedsat insulin funktion i kroppen. Insulin er et hormon der hjælper med at føre blodsukker til kroppens celler, og sikre at cellerne hverken modtager for meget eller for lidt.

Det er blevet vist gennem studier og undersøgelser, at valleprotein effektivt moderere blodsukker niveauet i kroppen, og derved hjælper både insulin niveauet og insulinens ydeevne.

Sammenlignet med andre produkter der er også hjælper med at varetage blodsukker niveauet, såsom fisk og æg, har valleprotein vist sig at være mere effektivt. Det har ligeledes vist sig at hjælpe både folk med og uden Type 2 diabetes, og kan derved agere både et behandlede og forebyggende middel.

Nedsat inflammation

Inflammation opstår efter kroppen har taget fysisk skade og er i mange tilfælde en god ting, men det er et problem hvis inflammationen bliver kronisk. Hvis det sker, kan inflammationen føre til mange sygdomme.

Problemer med inflammation kan opstå som følge af underliggende sundhedsproblemer, eller en usund livsstil.

Undersøgelser har vist at supplerende valleprotein, såsom proteinpulver, i stor grad reducerer CRP, som er en ledende indikator på inflammation i kroppen.

Kan hjælpe mod inflammatorisk tarmsygdomme

Ved kronisk inflammation i tarmregionen, kan der opstå inflammatoriske tarmsygdomme, som kan være alvorligt. Blandt andet er Chrons sygdom en inflammatorisk tarmsygdom.

Undersøgelser har vist at valleprotein kan hjælpe mod sådanne sygdomme, der skal dog yderligere videnskabelige undersøgelser til for at man kan fastslå dets effektivitet.

Kan forhøje antioxidanter

Antioxidanter er molekyler, som bekæmper frie radikaler. Frie radikaler er stoffer som er skadelige for kroppen, hvis de ophobes.

En af de vigtigste antioxidanter for mennesker er glutathion. For at kroppen kan producere glutathion, skal den bruge forskellige aminosyrer. Flere undersøgelser viser at valleprotein kan forhøje glutathion niveauet i kroppen.